tirsdag den 22. juli 2014

Anmeldelse af Sassabanek camplingplads ved Isoesøen, Italien.

Læs om Iseosøen og Iseo by i dette indlæg:
Anmeldelse af Iseosøen Italien

Vi har valgt at fylde disse anmeldelser med en del billeder, da det er noget vi selv kigger meget efter, når vi skal vælge feriemål. Har du spørgsmål, så smider du dem bare i kommentarfeltet :-)

Anmeldelse af Camping Sassabanek

Vi tager en slapper i skyggen ved teltene
Campingpladsens hjemmeside:
http://www.sassabanek.it/en

Både voksne og børn var meget glade for at bo på Camping Sassabanek. Vi vil klart anbefale det som et sted at holde ferie med børn i alle aldre!


Hvorfor vi var glade for Sassabanek Camping:
Her ser du pools og søens badeområde (til venstre) oppefra
Fordel # 1. Mange gode pools

Der var flere dejlige pools at vælge imellem. Til alle aldre og til god afveksling. I nogle af dem, var der også legegrej - store dyr til at klatre på osv.
Medbring selv: Badevinger og badedyr.

Desuden havde alle pools livreddere, hvilket er fedt, når de store børn stikker af og smutter i poolen, før de voksne er klar til at lette måsen fra campingstolen


 
 


 Fordel # 2. Flere sjove aktiviteter
Der var masser af andre ting man kunne tage sig til. Campingpladsen bød bl.a. på:
Vandcykler til en tur i Iseo søen
Tennisbaner

Fordel # 3. Badeområdet. Badning i Iseosøen

Fantastisk badeområde ned til søen med skyggefulde træer, og områder med sol, så man selv kan vælge hvor man vil opholde sig. Området har masser af stole og borde til fri afbenyttelse, så man kan tage sin frokost med og sidde i skygge under træerne at spise.
Sikkerhed.
Der er en lille smule sand at lege i for de mindste.
Selve søen er dejlig at bade i, med klart frisk vand.
Der findes en stor platform ude i søen, man kan svømme ud til og klatre op på, hvilket er rigtig sjovt for de større børn.


Fordel #4. Dejlige pladser
Telte i skygge

Fordel #5. Mulighed for at handle
Der er en fin butik, der sælger lidt af hvert til madlavning, morgenbrød, kolde drikke og lign.
Der er desuden en bar/cafe, der er meget gavmilde med sprutten når de laver drinks. De byder også på kaffe og små kage-sager.

Fordel #6. Tæt på den dejlige Iseoby
Gå-afstand til by (tager ca 20 min). Byen er skøn og der er masser af gode restauranter. Et hyggeligt område ned til vandet. Isbarer med den mest vidunderlige italienske is til rimelige priser

Toiletter:
De fleste toiletter er pedaltoiletter. Der er dog også enkelt "almindelige". Der er ingen bræt på disse toiletter - det vænner man sig til.
Der er fine bade og masser af vandhaner til at vaske hænder.
Der er desuden et fint område til at klare opvasken i

Andre sjove ting:
Der er en del fastliggere på pladsen. Dem vi mødte, var alle imødekommende og hjælpsomme. Det er helt normalt at medbringe sine dyr. Der var således fugle i bure, indtil flere katte i snore osv.

Du kan se campingpladsens hjemmeside her:
http://www.sassabanek.it/en

Andre interessante indlæg, du kan bruge på din camping ferie:

Huskelisten her kan også bruges på camping:
http://www.feriemedboern.blogspot.dk/2014/03/huskeliste-til-ferie-i-lejlighed.html

Har du set bloggens mest populære indlæg? Tips til at få ventetiden til at gå:
http://www.feriemedboern.blogspot.dk/2014/01/10-tips-til-at-fa-tiden-til-at-ga-nar-i.html

Børneunderholdning til ferien, kan også bruges på camping:
http://www.feriemedboern.blogspot.dk/2013/12/brne-underholdning-til-ferien.html

 
Kig forbi igen snart!

2 kommentarer:

  1. Hejsa.
    Vi overvejer bestemt at booke en plads på campingpladsen denne sommer. Jeg har lige to spørgsmål, som jeg håber, at I kan svare på? Er der fri adgang til alle pools, når man camperer på pladsen? Jeg kan se, at der på hjemmesiden er priser til badelandet?

    Hvor lang tid tog I om at køre derned (fra hvor i DK)?

    MVH Familien Rimmer Hansen

    SvarSlet
  2. Ja der er fri adgang til det hele. Vi fløj derned, så jeg kan ikke svare på det med køretiden.

    SvarSlet