Viser opslag med etiketten ski. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ski. Vis alle opslag

torsdag den 29. januar 2015

På skiferie med biltog - Tips og tricks til autozug hamburg-Munchen


I år går ferien til Østrig. Vi har valgt en gør-det-selv ferie.
Vi tager biltoget det meste af vejen til Wilder Kaiser.
Wilder kaiser /Elmau/Søll)er et stort område med 280 km piste.
Anmeldelse af Wilder Kasier kommer snarest.

I vores familie med 2 voksne og 3 børn har vi afprøvet forskellige transportmodeller.
Vi er IKKE til at køre hele vejen i il
(Det er for udmattende for børn og voksne)

Vi er IKKE til at blive krøllet sammen i en bus.
(Det er især et mareridt for dem med lange ben)

Vi har kørt med skitoget. (Men det findes ikke mere)

Vi har fløjet (Og det er rart, men giver kun 6 dage på ski)

Vi har kørt med hotelbus ligth (Og det var ok, men har ikke set lignende tilbud siden og hotelbus er dyrt)

I år har vi så købt billet til biltoget.
Og det er FEDT!

Vi kørte fra Hillerød til Rødby (Ca 2-2½ time)
Vi sejlde med færgen)
Vi kørte fra Puttgarten til Hamburg (Ca. 1½   time)
Vi stod på biltoget og fik en god nats søvn og var fremme i Munchen kl 7.30

Vi kørte fra Munchen til WIlder Kaiser i Østrig (Ca 1½ time )
Andre områder i Østrig kan være lidt længere eller kortere, men de er alle inden for overskuelig afstand.

Se, det var en mængde kørsel børn og voksne kunne overskue!

Og vi var ude og køre på ski før kl 11!!!
(Der havde vi allerede hilst på vores værtinde til den lejlighed vi skulle bo i. Lejet ski og købt liftkort til alle 5!)

At købe billet til biltoget var billigere end at flyve, og gav os 2 dage mere på ski.
Men det koster altså nogle tusind kr.
Noget af kommunikationen foregår faktisk på dansk!!
Og FDM medlemmer får rabat på turen!


Et par tips til udturen:


1) Vejen fra Puttgarten til Hamburg:
Lækker motorvej - problemløs trafik - tidsplan/GPS holdt fint

2) Hamburg-Altona station
Vi havde rigeligt med mad med. Det var egentlig ikke så vigtigt.
For der var virkelig fine muligheder for at købe mad, når bilen var tjekket i Hamborg.
Nærmest på selve stationen kunne vi købe:
Burger, pizza, sushi, wok-nudler og meget andet godt.
Og der er altså lidt "spildtid", da man skal tjekke ind og læsse før togets afgang.

Der findes også LIdl, grønthandler og en El-giganten look-a-like på stationsområdet.

3) Toget
Fungere egentlig fint, men det var lidt koldt med kun det udleverede tæppe. VI havde heldigvis soveposer med, og især dem i de nederste køjer, var glad for lidt ekstra at varme sig på.
Hovedpuderne var fine.
Vi havde selv morgenmad med, men der kan købes sådan lidt let i toget. (Crossaint, rundstykke, juice - sådan noget vi ikke rigtig bliver mætte af)

4) Ankomst Munchen
Du behøves IKKE stresse ud af toget. Vognene med biler, skal først køres til et andet spor og det tager lidt tid (For os ca ½ time)

Der er et vente værelse, hvor alle kan vente inde i varmen.
Når bilen er kørt at toget, kan man faktisk køre direkte til venteværelset inde på selve togarealet eller køre ud på vejen og vente på den anden side.
Silje venter i Munchen venteværeset


5) Kørsel fra Munchen til skisportsområde.
Vi havde hørt at trafikken her var tæt og det holdt stik. Vi oplevede tæt og tung trafik stort set hele vejen. Så det tager måske lidt mere tid end beregnet.
Men der var mange rastepladser undervejs.


Hjemturen


Husk at trafikken også er tung retur til Munchen så beregn god tid

Spise/indkøbs muligheder er ikke lige så gode i umiddelbar nærhed af på -stigningsstedet i Munchen.


FIND AUTOZUG her:
http://www.dbautozug.de/autozug-dk/destinationer/

BOOK her:
https://buchung.dbautozug.de/book/1.asp?aa=1&l=DK

FIND FLERE SKIFERIE TIPS HER.
>>KLIK FORTIPS TIL SKIFERIE MED BØRN<<


onsdag den 2. april 2014

SELFIE ved hjælp af liftkortet (Wagrain)



Egentlig er det jo ikke et ægte selfie, vel? Men altså på toppen af Alpendorf i Wagrain, lige når man kommer op med liften, står 2 røde sofaer. Og dem kan man sætte sig i og "få taget" et billede, som dette.
Det foregår simpelthen ved, at man kører sit liftkort forbi en læser under kameraet og løber så hurtigt, som skistøvlerne nu kan bære en hen på plads. Vupti- happy Photo-moment.

Når du så kommer til internettet næste gang, kigger du forbi www.skilline.cc og taster dit liftkort# ind. De vil vældig gerne have din e-mail adresse og alt muligt, men du kan skrive hvad du vil i felterne, og alligevel få lov at se billedet.

Det er da sjovt!

PS. De filmer og tager også tid, på en slalombane (på Grafenberg) efter samme liftkort-princip. Så kan man bagefter se sit eget ræs.

Alt sammen god underholdning når man er på skiferie med børn.

fredag den 21. marts 2014

Huskeliste til ferie i lejlighed

Man kan også være heldig at få altan i lejligheden

Vi har de sidste par år valgt at bo i lejlighed på skiferien, frem for hotel. Ulempen er,at man ikke får maden serveret. Fordele er bl.a. at man har langt mere plads, et køleskab og et bord alle kan sidde om. Og når vi holder os til de lette retter og deles med børnene om arbejdet, så går det fint endda.
Hver morgen spiser vi en gang æg og bacon, så maven er godt fyldt til dagens skiløb. Erfaringen siger, at en Semmel med nutella, smager fint, men gør os lynhurtigt sultne igen. Og det har vi jo ikke tid til.

Skal i også bo i lejlighed, er der et par ting det kan være praktisk at medbringe hjemmefra. Så man ikke skal fare ud og handle alt fra bunden.

Disse ting, har vi haft glæde af:

  • Viskestykker
  • Karklude
  • Frostposer
  • Affaldsposer
  • Madpapir
  • elastikker
  • opvasketabs til opvask 2 x pr dag.
  • Evt. en lille flaske med sulfo
  • The/kaffe
  • En kniv der kan skære
  • Et udvalg af krydderier inkl salt, peber, karry, paprika, hvidløgspulver
  • knækbrød
  • en eller anden form for pålæg, der kan tåle at rejse, hos os Peanutbutter.
  • Evt. figenstænger, rosiner eller lign.


De 3 sidste, er for så kan man altid give sultne børn lidt at spise i en fart, også selv om supermarkedet, måske ikke lige er åbent endnu.
I år ankom vi fx lørdag aften, og Supermarkedet åbnede først Søndag kl. 14.

onsdag den 5. marts 2014

Billigt udstyr til skiferien.


En af de fede ting ved at tage af sted sidst på sæsonen, er jo at har man brug for at supplere sit udstyr, så er tingene kommet på tilbud, inden man skal af sted. Det er jo aldrig tilfældet omkring uge 7/8. Der skal man helst være forudseende, og købe NU, hvad man mangler til næste års ferie,

Og se lige her en masse gode tilbud, hvis man lige mangler et varmt lag eller et par nye skisokker:
Skiwear4u.dk - Skitøj, ski, og andet skiudstyr.


Jeg tror da fx lige jeg skal nå at have mig en ny skipulli jeg er lidt vild med den lilla.
Og et par af de her ski-solbriller. Wauw. Er vild med de hvide!

Min den ældste skal have et par nye skibriller og han har valgt disse: Oakly persimmon.
For de er seje :-)

Silje frøs en del om fingrene sidste år, så hun skal ha et par Uld-fingervanter til at tage på inde i luffen. Karma kids fingervanter



Nå, men ud over det, må jeg jo hellere til at finde sidste års pakkeliste frem.

Læs evt. mere her: http://www.feriemedboern.blogspot.dk/2014/02/udstyr-til-skiferien-undga-de-store.html om hvad vi mener, er nødvendigt udstyr til skiferien!

Så må i nyde foråret, mens vi lige vrider det sidste ud af sneen. Ps. Der er stadig masser af sne!

onsdag den 26. februar 2014

Juhuu, vi skal på skiferie til Wagrain

Kan i skimte snemanden på toppen? Og Silje og Emil lige under stolene?

Som vi skrev tidligere, bestiller vi sjælendt ferien i god tid, for vi er lidt fleksible med rejsemålet og så bliver prisen bedre. Men nu har vi købt og betalt og vi skal afsted til Wagrain. Stedet med den store snemand på toppen af Grafenberg og det skønne vandland.
Vi glæder os. (Selv om vi lige må vente lidt endnu)

Vi sidder og holder øje med wagrain webcam lige her:
http://dk.bergfex.com/wagrain/webcams/c68/

Og så træner vi så vi kan klare mosten. Ideer til skiferietræning med børn findes her:
http://www.feriemedboern.blogspot.dk/2013/11/fr-skiferien-trning-med-brn.html


Vi synes wagrain er et fedt område fordi:
Der er masser af udfordringer for store og små
Der er gode lifte
Der er gode skiskoler og muligheder for børnene
Vandlandet er en fed ekstra bonus og du får tit gratis adgang via dit hotel
Vi kan godt li stemningen i Østrig.
Hyggelig by
Familien gør klar til en dag på ski (2012)


søndag den 23. februar 2014

En lørdag på Isaberg


I går var jeg med drengene og drengenes klub en tur til Isaberg. Det var en hyggelig tur og nøj hvor var det rart at være på ski, når det er mere end et år siden. Så på trods af tøvejr og til sidst regnvejr nød vi det alle 3.

Her er derfor en anmeldelse af Isaberg.

Men som i måske kan lure på billedet fra i går, var der ikke meget sne tilbage. Eller dvs, der var absolut kun sne på pisterne. Resten var væk for længst. Det var faktisk lidt syret, sådan at sidde i 6-stole liften omgivet af grønt og ikke kunne se spor af sne.

Men på trods af mange dage og nætter med plus-grader, var det lykkedes dem at holde så meget på sneen at 9 ud af 10 piste var åbne. Og sneen var faktisk anstændig, men lidt tung selvfølgelig.

Skiløbet:
Der er faktisk både grønne, blå, røde og sorte piste. Er man vant til at stå på ski i alperne, vil de føles meget korte og "nemme" i forhold til farven. Men selv om vi alle 3 har stået på ski i mange år, havde vi nu en meget fin dag. Den sorte har lidt pukler og var ofte fri for ret mange mennesker. Jeg elsker at have bakken for mig selv. Er i godt øvede, vil en dag være  rigeligt. For så har man prøvet alle bakkerne mange gange. Er man på begynder stadiet, vil man sagtens kunne få flere dage til at gå i området. Den grønne helt nede i bunden, gør at selv ret små børn kan være med her.
Der er også mulighed for at købe skiskole.

Lifterne.
Liftene fungere fint og vi oplevede ikke nævneværdige køer. Der er 2 stole lifte og resten af slæbelifte. Personalet er søde.

Mad: 
Du kan købe mad og drikke i deres bar/restaurante eller du kan spise medbragt mad. Den kan enten indtages i varmestuen eller på nogle af de mange borde/bænke der er sat op rundt omkring. Der er også mulighed for at lave bål og grille. Du kan købe brænde på stedet.

Transport:
Vi kørte med børnenes klub i en bus. Det tog under 4 timer fra Hillerød. Der er ca. 230 km fra københavn. Der er flere selskaber, der tilbyder en-dags og weekend ture, hvor det hele er arrangeret, og man nærmest bare skal tilmelde sig.

Webcam:
Er du nysgerrig for hvordan der ser ud med vejr og sne den dag du skal afsted (eller dagen før), så kan du tjekke deres webcam.
http://www.isaberg.com/sv/om-isaberg/webcams
Det bliver kun opdateret en gang i mellem, så tjek tid og dato!



Læs mere om Isaberg:
http://www.isaberg.com/sv/vinter
http://www.netski.dk/isaberg/
http://www.isabergski.dk/

onsdag den 12. februar 2014

Udstyr til skiferien. Undgå de store udskrivninger, medbring kun hvad der er nødvendigt.

At tage af sted på skiferie sammen med en masse andre danskere, kan være et spændende studie i andre menneskers vaner, forventninger og pengeforbrug!
En skiferie er for de fleste familier en stor udskrivning bare transporten, tag over hovedet, mad, liftkort og måske noget skiskole.
Men vi har set familier der har udstyret deres børn med sprit nye skistøvler, hjelme, ski, specielt skitøj - hele balladen. Av min pengepung! De kan jo ikke passe det til næste år (pånær måske lige hjelmen), så det er udstyr købt til at blive brugt i kun 1 uge.

Mindre kan altså gøre det. For ski, støvler, stave og hjelme kan jo lejes. Så slipper man også for at betale ekstra, for at få det transporteret til skisportstedet, for ikke at tale om at slæbe det fra Danmark. Ved at leje, får man ofte adgang til gratis opbevaring og man skal ikke bekymre sig om, noget bliver riset, skrammet osv.

Men HVAD er det så, der er værd at have med? Her er en liste over ting, vi synes er vigtige på en (slalom) skiferie.

Inderste lag: Langt undertøj, gerne i uld. Der findes rigtig mange lækre ting der ikke kradser. Hvis ikke uld, så i hvert fald et svedtransporterende lag af en slags. Ikke almindeligt bomuldsundertøj.

Mellemlag: Mellem jakke og inderste lag skal være det, der varmer tilstrækkeligt, til at kunne holde varmen. Det afhænger jo en del af temperaturen - er det minus 2 eller minus 12? Sol eller overskyet?. Men som udgangspunkt er en fleecetrøje et godt bud. En uldtrøje fungere også rigtig godt. Eller begge dele, hvis det er koldt.

Yderste lag: Et 2 delt sæt, kan være en fordel frem for flyverdragt. Men brug hvad i har, det vigtige er at have noget vindtæt på både over- og underkrop. Vores store drenge har stået i skibukser og almindelig vinterjakke de sidste mange år. Den lille i sin flyverdragt. Mor har i flere år brugt sine regnbukser, med et temperaturtilpasset lag inden under.

Emil i skibuks, skivante, softshell som er hverdagsvintertøjet og hjemmesyet huff under fleecehalsterklæde
Gode sokker: Ungerne skal ikke være ret store, før deres skisokker bliver ligeså klamme af sved som de voksnes, så gerne mindst 2 par. Vi foretrækker sokker med en uldblanding. Det er ikke sjovt at stå på ski med kolde fødder. Og der skal kun være 1 par sokker i de støvler. Flere par uden på hinanden krøller, genere og giver gnidemærker.

Skibriller: Vi voksne har som regel både solbriller og skibriller med, men vores børn har altid kun brugt skibrillerne, selv om de havde mulighed for at bruge solbrillerne på gode soldage. Men skibriller er U-undværlige. Uden dem vil man hurtigt kunne miste mange skidage, afhængigt af vejret. I godt vejr SKAL man bruge en form for brille, ellers er der stor risiko for svejseøjne, hvilket kan gøre rigtig ondt og holde en fra at stå på ski i flere dage. I dårligt vejr, kan det være nærmest umuligt, at stå på ski uden en beskyttende skibrille.
Og det er altså normalt en del billigere, at købe sin skibrille hjemmefra end at købe dem på skisportsstedet, hvor de hurtigt kan koste i nærheden af 1000 kr. Er pengepungen lille, så tjek den blå avis.


Skivanter:  Luffer eller fingervanter. Vi har gerne et par med af hver, men det er ikke nødvendigt, hvis man ikke har dem i forvejen. Lufferne kan gøre det lidt nemmere at holde varmen, end et par med fingre i. Det vigtige er at de bliver brugt.
Falder man på ski i god fart, uden vanter på, kan man flænse hele hånden op ind til knoglerne. Det er set før. Så lad ALDRIG dine børn løbe uden vanterne - heller ikke selv om de sveder.
Indersiden skal helst være forstærket, da skiene kan skære stoffet i sådanne vanter op på ingen tid.
Vanterne er oftest våde efter en dag på ski - enten af sved, eller tøsne. Så hvis man kun medbringer 1 par, er det ekstra vigtigt at finde et godt sted at sikre de kan tørre til næste dag.

Vores børn har når de har været helt små, haft lidt svært ved at holde varmen på kolde dage. Her kan man overveje et par strikvanter inden under luffen, hvis der er plads nok.

Rygsæk: De fleste børnefamilier har brug for at have lidt forsyninger med på bjerget. En dunk med vand, lidt mad, måske et par skiftevanter til ungerne, en lille førstehjælpskasse, et kamera. Vi kan normalt nøjes med 1 rygsæk til os alle 5

Derudover kommer den del med underholdningen, som ikke relatere direkte til skiløbet, men mere det at få en god ferie.
God tur. Vi ses på pisten i lånte fjer :-)





mandag den 27. januar 2014

Skiferie med børn i Livigno. Anmeldelse


Sidste sæson var vi på skiferie i Livigno Italien. Vi havde som altid en dejlig ferie.
Børnene var på det tidspunkt 6, 10 og 13 år. Og vi var afsted allerede i uge 2. Altså starten af Januar

Hvad synes vi som om Livigno, set fra et børnefamilieperspektiv:

Det gode:
Sneen var helt fantastisk. Jamen, fuldstændig fantastisk siger vi bare. Og der blev brugt meget tid på at vedligeholde og passe pisterne.

Pisterne var gode, varierede og brede. Vi kan godt li lange piste. (Derfor vi rejser mere sydpå end nordpå). Og det finder man i Livigno. Der var ikke særlig overfyldt, så man kunne ofte opleve at have det hele for sig selv. Det skyldes nok mere tidspunktet end stedet. Men fordi mange af pisterne er virkelig brede, er det generelt nemt at "komme til".
Og der er mange mange km piste af alle slags. Området er forholdsvis sammenhængende, så man ikke ved en fejl, ender i "den forkerte dal". Det er der nogen af os rundforvirrede, der sætter pris på.

Sjov på pisterne. Rundt omkring var der lavet sjove baner man kunne følge. En med dyr der gik rundt i et terræn, hvor man bare skulle følge sporet og kunne se sjove ting undervejs. En anden, hvor man skulle igennem og under forskellige ting der kunne sige lyde. Hvilket barn synes ikke lige det er sjovt, at ramme en gong gong med sin skistav eller hjelm?


Skilærene: Siljes skilære var Italiener. Men!!! han talte dansk. Måske lidt gebrokkent, men fint nok til at Silje forstod hvad der foregik. Og de var kun 2 på holdet. Selvfølgelig ikke så socialt, men indlæringsmæssigt rigtig godt! (Læs mere om skiskole her)Her handler det nok også lidt om tidspunkt på sæsonen. Livigno har 2 skiskoler, så det burde være muligt, at finde et passende hold til barnet.

Det mindre gode:
Temperaturen var virkelig lav. Vi oplevede ned til minus 17 grader og guiderne sagde, at det ikke var unormalt, at der var endnu koldere i januar. Det gjorde det svært at holde varmen i skistøvlerne og satte i det hele taget store krav til påklædningen. Den ældste og hans mor, kan god lide at race. En dag vi havde racet ned af en bakke og målt os selv til ca 60 km /h, stod vi og gloede på hinandens hvide næsetippe. Vi havde fået en midlertidig forfrysning i næsen og fik travlt med at tø op! Den lille på 6 år, stoppede også skidagen tidligere end normalt pga temperaturen.

Udvalget af restauranter i terrænet var mildest talt elendigt. I Østrig er det nemt at finde et nyt hyggeligt sted at spise hver dag. Her var der langt mellem stederne og de serverede generelt ensformig og kedelig mad.

Liftkortprisen er i den pebrede ende og kan nærme sig 2000 kr for en voksen.

Om selve byen og overnatningen:
Vi boede i en lejlighed. Dejlig tæt ved et supermarked. Og det betød, at vi egentlig endte med at alve mad oftere, end vi først havde planlagt. Fordi det var nemt at handle og vi ikke altid gad at samle børn og voksne tilstrækkeligt sammen, til at kunne gå ud og spise. (Læs tips til at spise på restaurant med børn her) . Der er flere supermarkeder i byen og de har generelt et lækkert udvalg af kød og delikatesser, samt grønt. Så det er nemt. Der findes også flere gode spisesteder og gå i byen steder.

Busserne - som du kører gratis med, så længe du har et liftkort, kører også om aftenen og kører i en cirkel rundt i byen.  Så skal du længere væk fra din bopæl, kan du nemt tage bussen. Eneste minus er, at de ikke går hele natten, så man skal tage hjem i tide, hvis man ikke vil betale en taxa.
Busserne kører i en slags ring rundt i byen, så man kan godt risikere, at den ene vej, tager noget længere end returvejen.

Italienerne og Livigno
Italienerne kan også godt lidt at stå på ski i Livigno. Så der er ikke kun turister. Vi oplevede en sjov ting. Nemlig, at når det sneede, blev pisterne fyldt med Italiernere. De stod tidligt op, for at få dagen på ski. Når solen skinnede, var der god plads på pisterne. De gik simpelthen mere op i at få den fede sne end i vejret. Det føltes lidt omvendt, men er vel fornuftigt nok.

Dom
Vi vil gerne tilbage til Livigno. Vi medbringer masser af varmt tøj og et par støvlevarmere til konen, så skal det nok blive superfedt! Det er et godt område, når man gerne vil have nogle udfordringer og har større børn.
Helt små børn får nok ikke, så meget glæde af mulighederne, så har i kun små børn, vil vi anbefale Lofer i Østrig i stedet.

Links:
Du finder Livigno Webcams her. Så kan du sidde og glæde dig hver dag, indtil du skal afsted. http://www.livigno.com/en/sport/verificare/webcam/webcam2.htm

Og her er hvad Thomas Uhrskov skriver om Livigno:
http://www.uhrskov.dk/Destinationer/livigno


tirsdag den 21. januar 2014

10 tips til at få tiden til at gå, når i spiser ude (med børnene).

10 ting til at få tiden til at gå, når i spiser ude i ferien (kan også bruges, selv om man ikke er på ferie!)
Mange af dem kan også bruges som bil-underholdning, hvis i skal køre på ferie. Vi har før skrevet om underholdning på ferie. Lige her.
I vore familie har vi gennem årene brugt en del tid på at vente på maden på restauranter når vi holder ferie. Vi elsker at gå ud og spise og slippe for at lave mad, men tiden kan føles lang, hvis børnene keder sig og er urolige.

Her er et par tips til hvordan i skal få tiden til at gå på restauranten, mens i venter på maden:

1. Find på historier om folk i ser. På den gode måde! Gæt på hvordan deres forhold er, er det familie eller venner osv?  Hvad mon de bestiller at spise? Hvordan er deres dag gået? Er de lokale eller på ferie? Osv osv. (Husk lige at starte med at tale om, ikke at tale for højt!)

2. Medbring piberensere - gerne i flere farver. For børn (som fx vores Bastian) der altid har brug for at have noget i hænderne, er piberensere alle tiders. De larmer ikke, de grisser ikke og de fylder ikke ret meget. Form dem til små mennesker, dyr, biler, monstre, kongekroner i fri fantasi, eller giv hinanden udfordringer!

3. Medbring spillekort og spil et aldersvarende spil. Helst et, der ikke varer for længe, så det er nemmere at være klar når maden kommer. Små børn kan fx spille FISK, større børn synes nok at ... er sjovere

4. Medbring opgavebøger eller print fra nettet og en masse farveblyanter. (Tuscher er ikke altid godt af hensyn til restaurantens dug!) Prik til prik og Labyrinter er sjov allerede fra 5 år og de lidt større kan lave lette Sudukoer.

5. Læs en bog. Hvis børnene selv kan læse, så kan de have hver sin gode bog med. Ellers en egnet højtlæsningsbog. Det er vores oplevelse, at det faktisk kan lade sig gøre de fleste steder at læse højt.

6. Gæt gåder. Medbring en gådebog eller print aldersvarende quiz-spørgsmål fra nettet. I skal skiftes til at svare, så alle er med. I kan finde et udvalg af quiz her: http://www.grublerier.dk/

7. Leg gæt et dyr. En tænker på et dyr. De andre skal gætte dyret. I må kun stille ja -nej spørgmål. Den der gætter, skal tænke på det næste dyr. Eksempel: kat. Spørgsmål 1. lever dyret i vandet? Nej. på land: Ja, Har det pels? Ja. Er det større end min cykel: nej. Er det mindre end min sko: Nej. Lever det i Danmark? Ja osv osv Er det en kat? ja

8. Fold en æske (eller andet af papir). Hvis bare en af jer har lært teknikken, kan i bruge tiden på at lære det til resten af familien. Ellers kan i printe instruktioner som denne og lære det mens i venter: http://sysler.dk/joomla/index.php?option=com_content&view=article&id=64:fold-en-aeske-af-papir-&catid=36:born&Itemid=53 eller tjekke disse billedinstruktioner, som måske er nemmere at forstå: http://enkreativkvinde.blogspot.dk/2011/10/diy-papirsker.html


9. Leg med klistermærker. Medbring ark med masser af klistermærker, notesbøger eller papir og farveblyanter. Lad ungerne tegne landskaber og placere klistermærkerne i disse bagefter. Klistermærkerne kan være alt mulig, dyr, biler. jeg kan godt li' dissee babuskaer lige her eller piratmærker til drengene (og drengepiger): Lige her


10. Leg spørgeleg. Spørgeren fyrer alle mulige tossede spørgsmål af, som de andre skal svare på. Det kan fx være:

Hvilken 3 desserter er de bedste i verden?
Vil du helst leve i rummet eller under vandet?
Løbehjul eller cykel?
Ville du helst bo i et rødt hus eller et grønt hus?
Vil du helst være tandlæge eller brandmand når du bliver voksen?
Hvis du kunne have alle dyr i verden, hvilken 3 ville du så helst have?
 osv osv.

Det er faktisk rigtig sjovt. Børnene får lov at blive hørt og synes også det er sjovt at stille spørgsmål


Bonus forslag - til de frække eller desperate.

Bonus: Er du helt desperat, kan i lave et skulptur eller tårn af bestikket eller lege mikado med tandstikkerne, men ... vurder lige om det vil blive ilde set af tjenere og andre gæster :-)


onsdag den 15. januar 2014

Om at bestille skiferien i sidste øjeblik

Livigno. Emil og Klaus. Verdens bedste sne - men koldt!
Jeg kan næsten ikke vente - men vi skal altså først af sted på skiferie i uge 12. I efteråret brækkede Klaus foden og vi besluttede at give den så længe som muligt, til at komme i orden. (Og den driller ham faktisk lidt endnu)
Vi plejer ellers at rejse allerede i januar. Og vi saaavner sneen og solen og bjergluften.

Og vi bestiller tit i sidste øjeblik - som i 1 til 2 uger før.
Hvorfor nu det? Af samme grund som vi rejser i Januar. Det er meget billigere. Og det kan mærkes når man er en stor familie der ikke bryder sig om at tage bilen til Alperne. Vi kan faktisk tale noget der ligner halv pris i forhold til den samme pakke i uge 7 eller 8! Og når vinterferieprisen ligger på den forkerte side af 50.000 kr for fly, hotel, skileje, skiskole, mad osv. Ja, så er det noget der kan mærkes.



Men vi må tage børnene ud af skolen - og lærerne er ikke glade for os. Undskyld skolelærere!

Men alt ovenstående, er altså grunden til at vi var i Livigno sidste år. (Det kan du se et par fotos fra her: http://brombleberries.blogspot.dk/2013/01/verdens-bedste-ferie.html )

I år er vores drømme mål nok Wagrain - det passer perfekt til børnenes alder og ski-niveau på børn og voksne. Men nu får vi se!

Hvordan gør vi? Det handler om at begynde at kigge på tilbud et par uger før. Måske melde sig til nogle af rejsebureauernes nyhedsbreve. (Man kan altid afmelde igen, hvis man ellers husker det)
Og så ellers forsøge at få tilbud hvor så mange af udgifterne som muligt, er indeholdt i prisen.
Vi opretter også et lille regneark, så vi kan se den totale sum for hvert ferie-forslag - inkl. skiskoler, skileje og andre ekstra udgifter.
Til sidst holder vi et lille familieråd inden vi slår til.


Flybilletter til lavpris. Find dit fly blandt mere en 3500 flyafgange dagligt. BESTIL NU - DET HAR ALDRIG VÆRET BILLIGERE!

fredag den 10. januar 2014

Afsted på ferie. Men hvad nu med AL den bagage?


Silje har været med på skiferie siden hun var 8 mdr. I starten var det dog barnevognen/far der bare bagagen.

Kender du det? 2 voksne, 3 børn af sted på ferie med fly, tog eller bus. På skiferie eller solferie eller byferie. Uanede mængder at ting skal SLÆBES af sted i uanende mængder af kufferter og tasker og de voksne har næsten ikke arme og kræfter nok.
Og da slet ingen ledige arme, til også liiige at holde fast i børn, som farer af sted til højre og til venstre.
Pew....
Silje i lufthavnen med sin bagage på ryggen

Her i den tossede familie fandt vi hurtigt ud af, at det ikke fungere særlig godt. Og bestemt er et minus for ferien. Men .. vi er jo gamle spejderledere og ved af erfaring, at børn kan så meget mere end vi lige tro, ikk!

Så her i familien er reglen af ALLE bære noget. Vi har gerne pakket i rygsække. Store til de store og små til de små. Det der ikke kan være i 5 rygsække/kufferter skal ikke med. Og JO vi har også haft hjelme og skistøvler med i bagagen. (Altså ikke skistøvler til alle 5, vi lejer altid til børnene, da de jo skal have ny størrelse hvert år). Og storebror bærer måske nogle af lillesøsters ting, men det kan han sagtens klare. De stærkeste tager selvfølgelig det tungeste.


Der pakkes

Ud over bagagen pakker vi også 1 lille turrygsæk til hver. Det er vores håndbagage.  Den er som regel fyldt med en vanddunk (tom hvis vi skal flyve, så fylder vi den efter tjek ind - det må man godt! , lidt snack og underholdning/bøger/opgaver (se også indlægget her: Underholdning til ferien )

Det er håndbagagen også er en rygsæk har den kæmpe fordel, at du så har tur-rygsække til alle når du når frem. Det har vi haft brug for, hver gang. Måske ikke dem alle, men det er praktisk at alle har en!

En del af vores bagage (altså den rigtige med alt tøjet) er ALTID rygsække, men alt efter destination indgår der også kufferter på hjul. Det kan gøre det nemmere for de mindste at flytte sine sager eller man kan vælge en virkelig stor og hvis man har brug for at aflaste børn, kan der ligges en rygsæk på træk-ud håndtaget. Udfordringen er, hvis du fx ender med at skulle flytte dig en del gennem sne eller trapper eller grusvej.

Du kan finde kuffert på hjul fx her: Kuffert med hjul
Og et kæmpe udvalg er rygsække her: Rygsække fra Billigsport24.dk

tirsdag den 10. december 2013

Børne underholdning til ferien.



Underholdning -  underholdning - underholdning.  Vi kan ikke sige det nok gange. Hvor glade og tilfredse vi har været med os selv, hver gang i vi har tænkt børne-underholdnings mulighederne godt igennem hjemmefra.

Sats på mere end 1 ting. Det er fx ikke nok, bare at have sin Nintendo/spilledims med.

En af vores største succes´er har været at printe malesider og opgavesider fra nettet og have med sammen med et stort penalhus. Vores børn har faktisk fået nye ferievenner på den konto.  For når man nu sidder i restauranten og keder sig lidt, fordi man skal vente på maden... eller fordi man skal vente på at mor og far spiser færdig. Så er det perfekt. Og når man bare har en mappe med print, kan man også dele ud til de nabo-bords-børn der nu lige kigger forbi!

Det her tips duer til alle ferier, ikke kun skiferier. Vi har fx brugt det på campingferier og by-ferier som vores tur til Prag.

Der er masser af gratis malebogs-sider til print på internettet. Du kan med fordel lede efter nogle indenfor det felt, der interessere barnet her og nu. Fx Superhelte, prinsesser, Hello Kitty, Starwars, Phineas&Ferb. Hvad som helst der er populært.

Til opgaver har vi forskellige forslag.
En af de bedste vi har fundet er:
http://www.gratisskole.dk/
Du kan få næsten alle slags opgaver. labyrinter, prik til prik opgaver, regneopgaver, find ord opgaver, find 5 fejl osv osv. Kan virkelig anbefales!


Et andet fint sted er printland. Her er også børneopgaver af forskellige
slags til print:
http://www.printland.dk/velkommen-til-print-land/sjove-opgaver-for-boern/find-det-par-der-er-ens.html




fredag den 29. november 2013

Barnet på skiskole - sådan bliver det en god oplevelse

Store drenge har det også sjovt på skiskolen
 I går skrev vi om, hvorfor det er så vigtigt, at lade børn komme på skiskole. I dag vil vi fokusere på, hvordan det bliver en god oplevelse.

Der er nemlig ikke noget bedre, end at hente et barn i skiskolen, der stråler som en lille (udmattet) sol og fortælle begejstret om sin dag og alle de nye venner og oplevelser. Vi taler af lang erfaring her :-)
Hvis vi ligger sammen, har vi vel haft børn i skiskole noget nær 17 gange!



Den bedste oplevelse for barnet:

1) Tal med forventning og begejstring om at skulle i ski-skole. Fortæl hvor sjovt det blive - hvor sej barnet bliver på ski. Og måske kan de løbe hurtigere/bedre/sejere end mor og far allerede i morgen. Nedton hvad i andre skal foretage jer imens. Barnet er helt sikkert den der får det sjovest!

2) Snak også gerne på forhånd om alle de nye venner, der bliver mulighed for at møde. Og hvor sød skilæreren garanteret er.

3) Der skal NOK tøj til. Børnene sveder ikke hele tiden så meget som os voksne. Har flere stille perioder. Dagen bliver ikke sjov, hvis man fryser.

4) Selv om ski-skole er godt for barnet, gælder det også om at kunne stoppe mens legen er god. Her tænker vi især på de helt små børn. Hvis man er 3 eller 4 år, kan en hel dag på ski-skole være meget lang. Så kig gerne forbi med mellemrum for at se hvordan barnet klarer den. Og tag ham eller hende med hjem, hvis i kan se, der er udsolgt! *

5) Og nu vi taler om at kigge forbi, så mener vi udspioner barnet, fra et sted hvor du ikke kan ses. Ikke noget med at vinke, hver gang i kommer forbi. Det tager barnets fokus fra de lege og øvelser de er i gang med. Og forstyrre alle.

6)Tal gerne med de andre forældre når i henter. Måske er der andre der bor på samme hotel og i kan arrangere, at børnene kan mødes uden for ski-skoletid. Så er det endnu sjovere at komme i ski-skole i morgen.

 *************************************
I Østrig og Italien kan man ofte købe garanti for Dansk talende skilærere.
I Sverige og Norge taler de "nordisk", det vil sige, læreren er fra landet, men kan omskrive de sværeste ord til noget er er forståeligt for et dansk barn.


(*Vi har en dag stået og set 3 årige Silje ligge sig ned i sneen for at tage en lur - der var helt udsolgt. Så vi skøjtede lige ned at skrabede hende op. Vi har også set Emil på 5 år, stå for enden af en bakke og bare falde sammen, fordi benene kollapsede under ham af træthed. Det var så ikke på skiskolen, men han var jo bare liiige igang med at afprøve sin nye færdighed og synes det var fedt.)

torsdag den 28. november 2013

Barnet på skiskole - derfor!



Hvis du har læst de forrige indlæg her på www.feriemedboern.blogspot.com, ved du måske at vi er fortalere for at sende børn i ski-skole. Små børn, mellem børn, store børn. Afsted afsted.

Her er først et par gode grunde til at vælge skiskolen.

De gode grunde:
1) Selv om vi forældre er super gode på ski, er vi ikke uddannede lærere. Vi kan formentlig godt lære barnet at plove og komme op og ned af bakken. Men skilæreren ved hvad der skal læres, hvordan det skal læres og i hvilken rækkefølge det skal læres.
Sådan at barnet ikke ender med at få indlært nogle uvaner, der er rigtig svære at komme af med igen!

2) Skilærene har prøvet det hele masser af gange før og leger det ind i børnene, med sang, figurer og fantasi, så barnet slet ikke opdager, at der sker en indlæring. Og skilæreren mister ikke tålmodigheden og vrisser (det kunne jo måske ske for mor og far en enkelt gang?).  Så barnet oplever skiløb, som en leg og en fest. Det er jo det vi gerne vil ha, ikk?

3) Barnet møder en masse andre børn og får nye venner. Det kan faktisk være sjovt, når man er på ferie med mor og far og der måske ikke er andre børn på ens alder. De fleste nyder det sociale.
(Vores egne unger har været på ski-skole i årevis og de er efterhånden knaldgode, men bliver alligevel bedre og bedre hver gang. Og de lidt større sætter måske ekstra pris på samværet med de andre børn, selv om de mener, de saaagtens kan stå på ski uden at lære mere)

4) Når nu vi har betalt et alt for stort antal tusinde kroner for at komme på en fed skiferie, så er det faktisk fedt, at få lov at løbe lidt voksenløb, uden at tage hensyn til børnene.


I morgen følger et indlæg om, hvordan ski-skolen kan blive den bedst mulige oplevelse for barnet.





søndag den 24. november 2013

Et par fif til lifter og skibusser med små børn

 
Wagrain. Silje 5 år. Emil 12 år.
Når i vælger at kaste jer ud i kampen og tage mindre børn med på større ski-sportsteder, er det måske i virkeligheden tanken om turene i skibusser og ski-lifte der er noget af det mest skræmmende?

Du kan i hvert fald godt være sikker på, at det er din opgave at passe på de små. Og de har brug for at blive skærmet lidt mod andre ivrige voksne.

Vi har typisk ladet vores mindste børn bære skistave, og så hav vi båret deres ski til gengæld, når vi skulle gå mod bus eller lift. (Og børnene skal slet ikke have deres egne skistave!!)

Når vi så stiger ind i bussen - børnene først -  skal barnet/børn skærmes af en voksen mod massende mennesker og bindinger. Deres hoved sidder jo i en lidt anden højde.
Man ku fristes til at sige, så tager vi bare bussen, når der ikke er så travlt, men det kan sjældent lade sig gøre, pga. mødetidspunkt for skiskolen.
Det andet går også fint. På med hjelmen - skihjelmen altså - og ind i den bus.

Liften:

Det nemmeste er tallerken liften. Det tager ikke børn mange minutter at lære. Er i to voksne eller er der en større søskende, så kan en sandwich model være fint til første alene tur. En på tallerken foran og en voksen på tallerken bagved.

Har barnet lige fået skiene på eller er meget lille (3 år) skal du nok starte med at køre sammen. Det kræver lidt kræfter af den voksne. Tallerkenen skal mellem den voksnes ben, og barnet skal læne sig op af dine skinneben/knæ. De fleste steder er lift-folkene virkelig søde til at hjælpe og sætter gerne farten ned, når man kommer der og har begynder vanskeligheder.

T-lift er svær for små børn. Nogen gange hænger de med liften i armhulerne. Men den er faktisk ikke så svær for voksen med barn. Barnet mellem benene og T-et under din numse og afsted.
Giv lige barnet et par instrukser først. Læn skinneben frem mod støvle-kanten, hold benene let spredte, hold ryggen oprejst (ikke hænge fremad med overkroppen). Hold gerne din fri hånd på barnets skulder!
Ski-stavene dropper du de første par gange. Derefter kan de stikkes under armene på ungen eller have dem i din frie hånd. Lad IKKE barnet holde dem i hånden ;-)
Når barnet bliver lidt større/bedre og skal sidde på sin egen halvdel af T-et, skal du være forberedt på at have t-et i knæhaserne. Det kræver også lidt ekstra kræfter. Igen er det vigtigt, at barnet slapper af og læner skinnebenet mod støvlekanten.


Emil 12 år på snowboard og Silje 5 år på ski

Stoleliften: Uha, det kan godt føles lidt grænseoverskridende første gang man tager en lille rod med i stoleliften.  De er så små og ser ud til let at kunne glide under bøjlen.
Igen instrukser inden turen er en god ting. Sid stille i liften! Ingen skistave- giv dem til din partner større børn eller den nærmeste der alligevel skal med liften.... eller lad dem blive hjemme til at starte med.
Så stiller i jer bare stille og roligt op ved siden af hinanden. Når liften nærmer sig, stikker du armen under barnets arme og løfter barn og ski og hele baduljen op på sædet. Bare lad armen blive der!
Hvis der er mulighed for det, kan du placere barnet, så den nederste del af bøjlen - den der normalt adskiller pladserne, går mellem barnets ben.
 

Kabineliften er i grunden nem, men kan alligevel have samme udfordringer som bussen. Folk masser og man står tæt. Bare stil dig, så du skærmer barnet og lad ungen beholde hjelmen på!


  Afsted afsted - i kan godt. Vi har gjort det med alle 3 børn! :-)


GOD SØNDAG!
Fik jeg sagt at små børn IKKE skal have ski-stave!?!?

**************'
Du kan jo kigge forbi  Billigrejser.dk og se om de ikke lige har en billig skiferie til jer :-)
**************

Forkæl bedsteforældrene med en flot pakkekalender. 24 indpakkede kalendergaver til hele december

onsdag den 20. november 2013

Før Skiferien. Træning med børn


Vi ved det jo godt, ikk? Jo bedre formen er - jo bedre skiferie. Både for børn og voksne!

Hjemme hos os i den skøre familie, har vi haft stor succes med at indføre, at HELE familien træner sammen i ca. 2-3 mdr. inden ferien! Når jeg skriver HELE med stort, er det fordi, jeg også mener den lille på helt ned til 3 år!

Jeg har typisk fundet et program på nettet og printet det ud. Op på køleskabet med det og tag en snak med familien. Sæt datoer på de første par gange. Endnu bedre aftal faste dage.

Det bedste er, ungerne elsker det. Det er sjovt at lave noget sammen og grine af mor og far, der ruller rundt på gulvet!
Og når man har kørt programmet et par gange, sker der typisk det, at børnene husker de voksne på det! (og min erfaring siger mig, at det kan være godt, at have et par glade unger, til at "hjælpe" de voksne med at holde ved).

En anden stor succes i den forbindelse har også været "skiftende opvarmnings-instruktør". Så mor og eller far, har måske stået for opvarmningen de første 2 gange, derefter er det børnenes tur. De ELSKER det, pludselig er det dem der bestemmer om hele familien skal hoppe frøer, eller løbe i kæde rundt i hele huset. Vær forberedt på at være med på den værste og grine lidt!

Det er ALTSÅ bedste at komme i gang 3 mdr. før, men 2 mdr. eller halvanden måned er stadig langt bedre end ingenting.

Her er nogle af de programmer vi har afprøvet:

http://www.skifys.dk/komiform.htm
og dette
http://www.skisport.dk/artikler/skitraening/

Pssstt: De voksne kan nok have glæde af at være i lidt bedre form, et ski-træning med ungerne kan præstere. Så du kan med fordel træne ekstra ved siden af, fx cykling, løb og mere styrketræning. Ferien er bare sjovere, når man har energi til det hele, ikk ;-)

GOD FORNØJELSE!

**************************************************

Follow my blog with Bloglovin

tirsdag den 19. november 2013

Skiferien. Film dine børn!

Dagens skiferie tip hedder "Film dine børn". Ikke lange videofilm, men små sekvenser med mobilen eller kameraet. Det har virkelig været et hit på vores skiferier. Vi har fx kørt på ski efter børnene med en mobil der filmer i hånden (det kræver altså selvfølgelig, at du er rimelig habil på ski!) eller bare stået for enden af bakken.

Når ski dagen så er slut, så kan man hygge sig hjemme på værelset med at se filmen igen og igen.

Det er også sjov, at se tilbage på gamle ferier og se hvordan børnene udvikler sig. i kan også bruge det til at tale teknik inden den kommende ferie.

Her får i et eksempel. Det er Silje på 4 år der står på ski. Det er hendes andet år på ski!


Vi har også sjove film af en lille glad pige i kabine-liften der synger sange for hele familien. SMILER helt ved tanken!

Lidt større børn kan også hygge med at filme hinanden.

PS! Det er ikke sikkert familie og venner gider at se filmene vel! Det er mest for jeres egen underholdnings-skyld.
*******************************
Kommende indlæg:
-Før ski træning med børn
-Underholdning til rejsen
-Slynger - en kæmpe hjælp når du rejser
-Ferie hjemme
-Badeferie
-Teltferie