søndag den 24. november 2013

Et par fif til lifter og skibusser med små børn

 
Wagrain. Silje 5 år. Emil 12 år.
Når i vælger at kaste jer ud i kampen og tage mindre børn med på større ski-sportsteder, er det måske i virkeligheden tanken om turene i skibusser og ski-lifte der er noget af det mest skræmmende?

Du kan i hvert fald godt være sikker på, at det er din opgave at passe på de små. Og de har brug for at blive skærmet lidt mod andre ivrige voksne.

Vi har typisk ladet vores mindste børn bære skistave, og så hav vi båret deres ski til gengæld, når vi skulle gå mod bus eller lift. (Og børnene skal slet ikke have deres egne skistave!!)

Når vi så stiger ind i bussen - børnene først -  skal barnet/børn skærmes af en voksen mod massende mennesker og bindinger. Deres hoved sidder jo i en lidt anden højde.
Man ku fristes til at sige, så tager vi bare bussen, når der ikke er så travlt, men det kan sjældent lade sig gøre, pga. mødetidspunkt for skiskolen.
Det andet går også fint. På med hjelmen - skihjelmen altså - og ind i den bus.

Liften:

Det nemmeste er tallerken liften. Det tager ikke børn mange minutter at lære. Er i to voksne eller er der en større søskende, så kan en sandwich model være fint til første alene tur. En på tallerken foran og en voksen på tallerken bagved.

Har barnet lige fået skiene på eller er meget lille (3 år) skal du nok starte med at køre sammen. Det kræver lidt kræfter af den voksne. Tallerkenen skal mellem den voksnes ben, og barnet skal læne sig op af dine skinneben/knæ. De fleste steder er lift-folkene virkelig søde til at hjælpe og sætter gerne farten ned, når man kommer der og har begynder vanskeligheder.

T-lift er svær for små børn. Nogen gange hænger de med liften i armhulerne. Men den er faktisk ikke så svær for voksen med barn. Barnet mellem benene og T-et under din numse og afsted.
Giv lige barnet et par instrukser først. Læn skinneben frem mod støvle-kanten, hold benene let spredte, hold ryggen oprejst (ikke hænge fremad med overkroppen). Hold gerne din fri hånd på barnets skulder!
Ski-stavene dropper du de første par gange. Derefter kan de stikkes under armene på ungen eller have dem i din frie hånd. Lad IKKE barnet holde dem i hånden ;-)
Når barnet bliver lidt større/bedre og skal sidde på sin egen halvdel af T-et, skal du være forberedt på at have t-et i knæhaserne. Det kræver også lidt ekstra kræfter. Igen er det vigtigt, at barnet slapper af og læner skinnebenet mod støvlekanten.


Emil 12 år på snowboard og Silje 5 år på ski

Stoleliften: Uha, det kan godt føles lidt grænseoverskridende første gang man tager en lille rod med i stoleliften.  De er så små og ser ud til let at kunne glide under bøjlen.
Igen instrukser inden turen er en god ting. Sid stille i liften! Ingen skistave- giv dem til din partner større børn eller den nærmeste der alligevel skal med liften.... eller lad dem blive hjemme til at starte med.
Så stiller i jer bare stille og roligt op ved siden af hinanden. Når liften nærmer sig, stikker du armen under barnets arme og løfter barn og ski og hele baduljen op på sædet. Bare lad armen blive der!
Hvis der er mulighed for det, kan du placere barnet, så den nederste del af bøjlen - den der normalt adskiller pladserne, går mellem barnets ben.
 

Kabineliften er i grunden nem, men kan alligevel have samme udfordringer som bussen. Folk masser og man står tæt. Bare stil dig, så du skærmer barnet og lad ungen beholde hjelmen på!


  Afsted afsted - i kan godt. Vi har gjort det med alle 3 børn! :-)


GOD SØNDAG!
Fik jeg sagt at små børn IKKE skal have ski-stave!?!?

**************'
Du kan jo kigge forbi  Billigrejser.dk og se om de ikke lige har en billig skiferie til jer :-)
**************

Forkæl bedsteforældrene med en flot pakkekalender. 24 indpakkede kalendergaver til hele december

Ingen kommentarer:

Send en kommentar