Viser opslag med etiketten sparetip. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sparetip. Vis alle opslag

torsdag den 24. juli 2014

Camping med børn - et par ideer der gør campinglivet lettere.


Her den anden dag, faldt jeg over en fin hjemmeside med forslag til aktiviteter for børn og alle mulige "hacks". Siden er amerikansk.

Især et indlæg synes jeg var sjovt. Nemlig "Tips til camping med børn". Du finder det her:
http://kidsactivitiesblog.com/55074/camping-tips-hacks-families

 

Jeg deler et par ideer her, i dansk oversættelse:


  • Pak dit barns tøj i sæt. Rul det og sæt en elastik om. Så slipper man får, at alt tøjet skal ud, for at finde det man mangler. På billedet herover, har de endda organiseret det i en plastkasse.
  • Frys vandflasker med vand og fordel dem mellem det mad du skal have holdt køligt. Bonus du sparer plads til frostelementer, og du får koldt vand at drikke efterhånden som det tør op.
  • Lav din egen bål /grill starter af fnuller fra din tørretumbler. De fyldes i æggebakker og overhældes med voks. (Er du klar over, hvor godt fnuller fra tørretumbler brænder? Et gammelt spejdertrick - Lidt i lommen til at starte et bål kan være super)
  • Hvis du har et sted at hænge den - så kan sådan en sko-hænger være super til at holde styr på alle småstumperne i teltet / campingvognen.

 

Ideer med basis i vores egne erfaringer:


  • Hvis du bor i telt, kan det være rigtig rart at medbringe nogle klapkasser. Vi bruger dem fx til at samle fødevarer i. Det kan også være til regntøjet og lign. Så det hele ikke ligger og flyder på gulvet i teltet.
  • Medbring et lille udvalg af krydderier. Det er bare sjovere at lave mad, når man har lidt basis.
  • Husk en tørresnor og et par klemmer til at tørre badetøj og viskestykker
  • Planlæg hjemmefra et par ideer til hvad der skal ske, hvis det regner. Undersøg fx hvor den nærmeste svømmehal er.
  • Medbring turtasker og drikkedunke til alle.
  • Vi medbringer desuden en elektrisk køleboks som denne (klik for at se den). Det er ikke strengt nødvendigt, da der ofte er køl- faciliteter på campingpladsen, men det er rart at have det mest nødvendige tæt på. (Og så risikere vi ikke, at andre snupper vores kolde øl og vand!)


onsdag den 15. januar 2014

Om at bestille skiferien i sidste øjeblik

Livigno. Emil og Klaus. Verdens bedste sne - men koldt!
Jeg kan næsten ikke vente - men vi skal altså først af sted på skiferie i uge 12. I efteråret brækkede Klaus foden og vi besluttede at give den så længe som muligt, til at komme i orden. (Og den driller ham faktisk lidt endnu)
Vi plejer ellers at rejse allerede i januar. Og vi saaavner sneen og solen og bjergluften.

Og vi bestiller tit i sidste øjeblik - som i 1 til 2 uger før.
Hvorfor nu det? Af samme grund som vi rejser i Januar. Det er meget billigere. Og det kan mærkes når man er en stor familie der ikke bryder sig om at tage bilen til Alperne. Vi kan faktisk tale noget der ligner halv pris i forhold til den samme pakke i uge 7 eller 8! Og når vinterferieprisen ligger på den forkerte side af 50.000 kr for fly, hotel, skileje, skiskole, mad osv. Ja, så er det noget der kan mærkes.



Men vi må tage børnene ud af skolen - og lærerne er ikke glade for os. Undskyld skolelærere!

Men alt ovenstående, er altså grunden til at vi var i Livigno sidste år. (Det kan du se et par fotos fra her: http://brombleberries.blogspot.dk/2013/01/verdens-bedste-ferie.html )

I år er vores drømme mål nok Wagrain - det passer perfekt til børnenes alder og ski-niveau på børn og voksne. Men nu får vi se!

Hvordan gør vi? Det handler om at begynde at kigge på tilbud et par uger før. Måske melde sig til nogle af rejsebureauernes nyhedsbreve. (Man kan altid afmelde igen, hvis man ellers husker det)
Og så ellers forsøge at få tilbud hvor så mange af udgifterne som muligt, er indeholdt i prisen.
Vi opretter også et lille regneark, så vi kan se den totale sum for hvert ferie-forslag - inkl. skiskoler, skileje og andre ekstra udgifter.
Til sidst holder vi et lille familieråd inden vi slår til.


Flybilletter til lavpris. Find dit fly blandt mere en 3500 flyafgange dagligt. BESTIL NU - DET HAR ALDRIG VÆRET BILLIGERE!